HVAD BETYDER STÅ

STÅ udspringer af min egen rejse med at finde fodfæste, retning og et sted at stå stærkt i livet. Gennem hele mit liv har jeg været nysgerrig på udvikling – og på hvordan vi som mennesker kan tage et mere bevidst lederskab over vores eget liv.

For mig handler STÅ om, at vi som mennesker er en helhed. Krop og sind hænger uløseligt sammen, og jeg tror ikke på, at varig forandring skabes ved kun at arbejde med den ene del.

Derfor bygger STÅ på en helhedsorienteret tilgang, hvor coaching og kropslig træning supplerer og styrker hinanden. Nogle gange starter udviklingen i kroppen. Andre gange starter den i tankerne. Ofte sker den i samspillet mellem de to.

Livet forandrer sig hele tiden. Vi møder nye livsfaser, udfordringer og muligheder, som kalder på noget forskelligt i os. Derfor handler STÅ ikke om at finde ét rigtigt sted at stå. Det handler om at udvikle evnen til at stå i sig selv – også når livet bevæger sig.

Jeg ønsker at støtte mennesker i at skabe større selvindsigt, fysisk og mental styrke samt en dybere oplevelse af ro, balance og retning. Ikke ved at presse mere på, men ved at skabe større bevidsthed om både kroppen, tankerne og de valg, vi træffer.

Uanset om du møder mig gennem coaching, pilates, yoga, styrketræning eller et af mine signaturforløb, er formålet det samme: At skabe et stærkere fundament, så du kan stå stærkere i dig selv og tage et mere bevidst personligt lederskab over dit liv.

For mig handler STÅ ikke om at blive en anden. Det handler om at stå stærkere i den, du allerede er – gennem en bevidst udvikling af både krop og sind.

om mig

Faglig baggrund

Min faglige baggrund bygger på mange års uddannelse, undervisning og praksis inden for coaching, krop, bevægelse, trivsel og personlig udvikling.

Jeg har mere end 15 års erfaring med at arbejde tæt med mennesker gennem undervisning, personlig træning og coaching. Som uddannet lærer har jeg desuden næsten 20 års erfaring med læring, udvikling og trivsel hos mennesker med forskellige behov, forudsætninger og livssituationer.

Uddannelser og certificeringer

  • Certificeret Mastercoach, GoHuman

  • Certificeret Stresscoach, Resilio

  • STOTT Pilates-instruktør, Natural Balance

  • Certificeret yogalærer RYT 500, Samahita Retreat

  • TRX-instruktør, TRX Denmark

  • TRX Yoga Foundations Coach, TRX USA

  • Uddannet lærer

Faglige områder

Mit arbejde er særligt funderet i samspillet mellem krop og sind med faglighed inden for blandt andet:

  • Coaching og personlig udvikling

  • Stresscoaching og forebyggelse af stress

  • Pilates og funktionel træning

  • Styrke, stabilitet og kropsbevidsthed

  • Yoga og yogafilosofi

  • Pranayama og meditation

  • Ro og restitution

  • Kvindekroppen

Løbende faglig udvikling

Jeg videreuddanner mig løbende gennem kurser, workshops og træning i både Danmark og udlandet. Gennem årene har jeg haft mulighed for at lære fra dygtige undervisere fra forskellige faglige retninger og fra mange dele af verden.

Som coach modtager jeg løbende supervision og deltager regelmæssigt i efteruddannelse. Det er vigtigt for mig at udvikle mine kompetencer og holde min faglighed levende og opdateret.

International erfaring

En del af min faglige rejse har foregået i udlandet. Jeg er blandt andet uddannet yogalærer på Samahita Retreat i Thailand, hvor jeg også har arbejdet som Fitness Manager og yogalærer.

Derudover har jeg undervist hos Naya Pilates & Yoga i Dubai og arbejdet som lærer i Dubai.

De internationale erfaringer har givet mig mulighed for at møde mennesker med forskellige kulturer og perspektiver og har været med til at forme den åbne, nysgerrige og helhedsorienterede tilgang, jeg arbejder ud fra i dag.

Min egen rejse

Min faglige tilgang er også formet af min egen rejse.

Jeg har brugt mange år på at undersøge, hvad det vil sige at stå stærkt i sig selv og navigere bevidst i et liv, der hele tiden forandrer sig. Min vej har ikke været lineær, og gennem forskellige livsfaser, personligt arbejde, terapi og udviklingsforløb har jeg fået en stadig større forståelse for, hvad der former vores valg, vores reaktioner og vores oplevelse af trivsel og balance.

Jeg kender også til at miste fodfæstet og til, hvor let det kan være at komme til at leve ud fra andres forventninger frem for egne behov og værdier.

Det har lært mig, at styrke og balance ikke handler om at have styr på alting. Det handler om at blive mere bevidst om sig selv, sine behov og sine valg – og om aktivt at tage et personligt lederskab over sit eget liv.

Det er en vigtig del af det, STÅ bygger på.

For mig handler STÅ om at skabe et stærkt sted at stå i sig selv gennem personligt lederskab – med bevidsthed, styrke og balance.

glimt af stå